Vær ikke bange for mørke farver

14. august 2024

Den moderne indretning i dag har en tendens til at fokusere på hvid, sort og grå som de mest centrale farver i indretningen. Det kan imidlertid hurtigt tage overhånd og resultere i et hjem, der er klinisk og kedeligt i stedet for personligt og hyggeligt. Hvis du gerne vil undgå at bo helt hvidt, så dine gæster ikke bliver blændede af genskinnet, når de bliver budt indenfor, men samtidig heller ikke bliver vild af begejstring ved tanken om et regnbuefarvet hjem, er denne artikel relevant for dig. Vi vil nemlig give dig nogle gode og nemme tips til, hvordan du kan indrette dit hjem med mørke farver på en stilfuld og hyggelig facon.

Læs også: Naturlig og nordisk boligindretning

Lidt farve hist og her

Hvis du har svært ved at finde ud af, hvilket ben du skal stå på, når det kommer till indretning af din bolig, kan det være en nem løsning at vælge alt i hvidt. I længden gør det dit hjem ret kedeligt og uinspirerende, og derfor kan du med fordel overveje at tilføje nogle andre farver eller bemærkelsesværdige materialer i din indretning. Du behøver ikke at starte helt forfra og skifte alle møbler og nips ud, men du kan gå langsomt frem og tilføje lidt farveklatter, når du finder noget, der falder i din smag. En mulighed er også at få farve på væggen ved enten at male eller tapetsere, hvilket kan gøre en kæmpe forskel for et rum. Denne løsning kræver dog, at du er sikker på, at du kan holde ud at kigge på farven eller mønsteret i lang tid.

Læs også: Indret med farver, og giv hjemmet et friskt pust

Start i det små

Har du ikke mod på at give dig i kast med farven på væggene, eller bor du i en lejebolig, hvor du ikke må gøre noget ved væggene, kan du i stedet fokusere på møbler og småting. Hvis du er usikker på, hvilken stil du gerne vil have i dit hjem, er det en god idé at starte småt. Lad være med at investere i en ny sofa som det første, start i stedet med at gå på udkig efter fine nipsting, der kan ændre udtrykket og stemningen i rummet. Når du tilføjer farvede elementer til dit hjem, bliver det nemmere for dine øjne at slappe af, fordi de automatisk fokuserer på det, der skiller sig ud og dermed slapper af. Hvis du kun har en helt hvid væg at kigge på, vil du ikke vide, hvor du skal fokusere, og så får du sværere ved at slappe af.

Læs også: Indret dit hjem med brugskunst

Nilla fad

Forskellige rum, stemninger og farver

Forskellige farver skaber forskellige stemninger, og derfor er der forskel på, hvilke farver der er oplagte at bruge i de forskellige rum i dit hjem. I køkken, børneværelser, entre og måske badeværelse kan du bruge friske og sjove farver, der skaber energi, inspirerer dig og får dig til at vågne op. I spisestuen, sofakrogen og soveværelset bør du overveje at fokusere på afslappende, mættede farver –  det, der ofte omtales som pastelfarver eller douche nuancer. Det hjælper dig til at slappe af, særligt hvis du går efter mørkere nuancer som midnatsblå eller grågrøn. Hvordan du indretter har ikke kun betydning for udseendet af dit hjem, men altså også, hvor godt du slapper af, når du er hjemme.

Læs også: Farveguide - Hvilke farver er in til møbler?

Inddel stuen i zoner

En oplagt måde at inkorporere mørke farver i din indretning er i forbindelse med spisestuen. For mange er spisestuen svær at indrette, fordi den skal leve op til mange praktiske krav, men samtidig ofte er det sted, hvor ens gæster opholder sig mest. I parcelhuse, hvor ét stort rum skal bruges til både spisestue, sofaafdeling, legehjørne og kontor, kan det være svært at afgrænse de forskellige områder og finde ud af, hvordan du indretter det bedst. Med farver er det nemt at skabe forskellige områder i stuen, så det for eksempel er nemmere for dine børn at overskue, hvilket hjørne der er reserveret til deres ting.

Du kan nemt skabe en zone omkring spisebordet ved at vælge et flot gulvtæppe i en varm, mørk farve, der kan ligge under spisebordet. På den måde er der ingen, der får kolde fødder ved middagsbordet, og du får skabt en “ø” midt i rummet. Et mørkbejdset spisebord i eg er en god løsning, fordi det kombinerer et lækkert, råt udseende med en stor funktionalitet. Et solidt egetræsbord kan holde til mange års travlt familieliv, og det er nemt at vedligeholde, når der spildes mad, tegnes udover siderne i malebogen, eller katten vælter blomstervasen, når den er alene hjemme i weekenden.

Læs også: Inspiration - Find dit tæppe

Vælg bord og stole, der matcher

Vi forhandler egetræsborde i mange stilarter, så uanset om du er til det rå, industrielle look med brede planker, eller foretrækker et mere poleret udtryk, kan du med garanti finde et spisebord hos os, der vil passe godt ind i din spisestue. Når du skal vælge stole til dit mørke spisebord, er det en god idé at gå efter nogle stole, der også er mørkere i farven. Du behøver ikke indrette hele dit hus i dunkle nuancer, fordi dit spisebord er mørkt, men det giver det bedste udtryk, hvis du holder dig til den samme farveskala i de forskellige kroge af stuen.

For eksempel kan du sagtens vælge rødbrune og okkerfarvede nipsting til din spisestue, men gå efter mørkegrønne nuancer i sofakrogen ved siden af. Den hyggelige og afslappede stemning kan du gøre endnu tydeligere ved at vælge spisestuestole med armlæn, eksempelvis i cognacfarvet læder. Hvis du foretrækker stole, hvor du kan sidde mere ret op og ned, kan du vælge en stol uden armlæn, så der er bedre plads til store armbevægelser, og du kan sidde ved spisebordet, hvis du har arbejde med hjem i ny og næ.

Læs også: Vælg den rigtige spisebordsstol

Mille stol

Plads til alle med en bænk

Er dit hjem indrettet i en romantisk stil, kan du vælge en af vores spisestuestole i almuestil, som fås i flere forskellige designs og farver. Hvis du er mere til den simple og moderne stil, kan du nemt finde en klassisk skalstol eller en stol med plasticsæde og ben i egetræ eller metal. Det vigtigste er selvfølgelig, at du sidder godt i den stol, du får med hjem. Hvis du har mange børn eller tit har huset fuld af gæster, bør du måske overveje, om du vil have en bænk ved spisebordet. På den måde slipper du for at skulle finde ekstra stole frem, når der kommer flere til middag, og du får flere siddepladser uden at bruge mere plads på gulvet.

Læs også: Skalstole - sådan indretter du med dem 

Lys skal der til

I spisestuen er det vigtigt at have god belysning. Når du har indrettet hyggeligt med møbler i mørke nuancer, nytter det ikke noget, hvis belysningen ødelægger stemningen. Du skal sørge for, at lampen ikke lyser for meget, så det skinner ubehageligt i øjnene, men samtidig skal den oplyse tilstrækkeligt, så du ikke skal spise aftensmad i halvmørke. Hvis spisebordet både fungerer som arbejdsplads og spiseplads, er det en god idé at vælge en lampe, hvor lysstyrken kan indstilles.

Derudover skal lampen ikke hænge for lavt, så den skygger for personen, der sidder overfor dig, og den skal heller ikke hænge så højt, at den ikke giver tilstrækkeligt lys ved bordet. En nem måde at skabe hygge på er ved at tænde nogle stearinlys. Lad være med at blive for ivrig - der skal jo være plads på bordet til gryder og tallerkener. Nogle få lys er nok til at give et rart lys og pynte uden at se ud af for meget. Når du køber lys, kan du sagtens slå dig løs med farverne. Hvis du ikke bryder dig om farven, er den trods alt væk efter et par dage, så det kan ikke gå helt galt.

Læs også: Lampeguide - Hvilke lamper skal du vælge? 

Stilfuldt pynt

Du kan vælge lysestager drejet i træ i flotte, mørke farver, eller du kan gå på jagt efter gamle lysestager i messing. Hvis du gerne vil holde det simpelt, er et godt tip at købe bloklys i stedet for almindelige lys, så behøver du ingen lysestage. Du kan eksempelvis finde et flot bakke eller et serveringsfad, som du alligevel ikke får brugt og bruge det til at udstille lidt nipsting på dit spisebord. Det pynter fint, når bordet ikke er i brug, og du kan hurtigt rydde det af vejen, hvis du skal bruge al bordpladsen. Her kan du fremvise glas eller service, som ellers ikke bliver brugt så tit eller andre nipsting, der fortjener at komme frem i lyset.

Tænk gerne kreativt; flotte strandsten eller en fin, gammel broche kan sagtens være fin pynt på bordet. Din udstilling bliver især flot, hvis du blander forskellige nips med hinanden. Det kunne for eksempel være sarte porcelænsfigurer mixet med gammelt værktøj eller køkkenredskaber, der ikke har været brugt i tre-fire generationer.

Læs også: Dit hjem - med et personligt touch

Square reol sort

Skab stemning med en bogreol

En god måde at få noget farve ind i din spisestue er ved at vælge et farvet reolsystem eller et vitrineskab til dit fine service, bøger, brætspil, fotoalbums eller andre genstande, du gerne vil vise frem. På grund af størrelsen vil et vitrineskab helt naturligt tiltrække sig opmærksomhed, og når du vælger en stemningsfyldt farve til skabet sætter det præg på resten af rummet. Hvis du har bøger på reolen eller i skabet, kan du skabe en sjov effekt ved at opstille bøgerne efter farve. Skal det være helt gennemført, kan du stille bøgerne op i de rum, hvor de passer ind farvemæssigt, men denne løsning er ikke den mest praktiske.

Læs også: Bogreol som en vigtig del af indretningen

Afslutningsvist skal det lige fremhæves igen: Mørke farver er ikke noget, du skal være bange for, men snarere kaste dig ud i, så snart muligheden byder sig. Når du er blevet inspireret af artiklerne på vores hjemmeside og er klar til at købe nyt til hjemmet, står vi altid klar i butikkerne til at besvare alle spørgsmål, du måtte have, og sørge for, at du får de rigtige møbler med hjem.

Z-Cube & Tenzo

Z-Cube & Tenzo

Læs mere her
Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Oplev Danmarks længste spisebord – Skovby SM108

Læs mere her
Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Indret dit hjem med træmøbler og naturmaterialer

Læs mere her
Skovby Møbler Stressless ZensiZone Egetæpper Natuzzi Jensen
Møblér: Alt indenfor møbler og boligindretning

Åbningstider

Man - tors
09:30 -17:30
Fre
09:30 - 18:00
Lør
10:00 - 14:00
*Søn
10:00 - 16:00
*Åbent første og sidste søndag i måneden
© 2024 Møblér. All Rights Reserved | In2house A.M.B.A. | CVR.: DK31771269